Halberg Kapital investerer i den innovative nordjyske sportstøjsvirksomhed Newline og overtager 50 pct. af aktiekapitalen. Dermed får Newline en både stærk og langsigtet medejer, som vil være med til at sætte turbo på virksomhedens vækst- og eksportambitioner. Newline er en pioner inden for området for innovativt løbe- og cykeltøj. Virksomheden blev grundlagt i 1981 af den tidligere jægersoldat, Helge Petersen, der ønskede at udvikle funktionelt sportstøj i nye, lette og højteknologiske materialer.

Læs mere her.